Om ​JustCoaching

Bag JustCoaching finder du Jeppe Just, som har mere end 12 års erfaring indenfor kostvejledning, personlig træning og coaching. ​

"En vigtig ting jeg har lært af at vejlede og hjælpe mennesker gennem de sidste 12 år er at der ikke findes en "one size fits all" model. Alle mennesker er forskellige og ved at møde mennesker der, hvor de er, er den bedste måde at opnå gode og vedvarende resultater"

Hos JustCoaching får du evidensbaseret og relevant viden om træning og ernæring. 

Kontakt mig nu

Velkommen til JustCoaching

Jeg hedder Jeppe Just og er en 35 årig ung mand der bor på Vesterbro med min kæreste og 2 børn. ​Til dagligt arbejder jeg med vægttabsvejledning, kostvejledning, personlig træning og coaching i Vesterbronx Gym, som ligger i hjertet af Vesterbro. 

Jeg har altid dyrket meget sport, primært fodbold og løb. De sidste 15 år har jeg brugt rigtig meget tid i træningscenteret, både for at blive stærkere, tabe fedt, blive mere muskuløs, men også for at blive bedre til at vejlede og hjælpe andre.

I mine sene teenage år var jeg 15-20kg overvægtig, hvilket nok har drevet min store interesse for vægttab og senere tog jeg min bachelor i sundhed og ernæring fra Ankerhus Seminarium og det tidligere Suhrs Seminarium. Inden jeg begyndte at studere sundhed og ernæring prøvede jeg utallige metoder til at få vægten til at falde.

Efter gennemført uddannelse arbejdede jeg i flere diætistklinikker i tværfaglige teams af diætister, fysioterapeuter, personlige trænere og psykologer. 

JustCoaching kom til verden i 2014, hvor jeg efter ca. 7 år som vægttabsvejleder og personlig træner besluttede at starte min egen virksomhed, for at kunne hjælpe mine klienter endnu bedre end tidligere. I mit arbejde har jeg en 100% evidensbaseret tilgang til at hjælpe klienterne og tager udgangspunkt i den enkelte der, hvor klienten er. Alle mennesker er forskellige og ved at benytte sig af videnskaben omkring sundhed, træning og vægttab sikrer man, at man hjælper så godt som muligt. På den måde spilder klienterne ikke tid og penge og samtidigt opstilles der de bedste rammer for succes. Hos JustCoaching kan du få aflivet en masse myter om sundhed, kost og vægttab, træning og blive undervist i videnskaben bag og om at tænke kritisk i den massive informationsstrøm vi dagligt møder om, hvordan vi får det bedste liv.

I JustCoaching arbejder jeg med at vejlede mine klienter i hvordan de taber sig, hvordan de bliver stærkere, hvordan de bliver sundere, samtidigt med at vi i samarbejde lægger strategier til hvordan det bliver implementeret i en ofte travl hverdag. Små ændringer kan give store resultater, især hvis de passer til den enkelte, hvilket gør at det i højere grad en succes på den lange bane.

Nu ved du lidt om mig og JustCoaching og jeg glæder mig til at lære noget om dig, så jeg kan hjælpe dig så godt som muligt.

Erfaring og kunder

Jeg har arbejdet med både store og små vægttab, fra kunder der har tabt mere end 50kg til de sidste famøse 5kg. Vægttabsarbejdet har været både vejledning i kost og ernæring, samt coaching i hvordan den nye viden bliver omsat i deres dagligdag. 

Jeg har arbejdet med kvinder med PCOS både i forhold til vægttab og til fertilitet og kan stolt sige at jeg har hjulpet flere kvinder med at blive gravide.

Flere og flere oplever sundhedsmæssige udfordringer og gennem arbejde med kost og bevægelse har jeg hjulpet mange klienter med diabetes (Både type 1 og type 2). Mange af mine klienter med type 2 sukkersyge er idag sygdomsfrie og lever et liv med nye sunde vaner og uden sukkersyge. Derudover har jeg hjulpet klienter med forhøjet blodtryk, forhøjede kolesteroltal og hjulpet klienter igang efter skader og operationer.

Udover vægttabs-og sundhedsarbejde har jeg arbejdet med vejledning af flere profesionelle fodboldspillere, en enkelt landsholdspiller, og været i praktik i en 2. divisions fodboldklub, hvor vi bla. arbejdede med konditionstest. 

De sidste 5-6 års tid har jeg coachet mere end 10 fitness atleter og haft dem til konkurrencer i ind- og udland. 


Skal jeg hjælpe dig, så tøv ikke med at booke en samtale, så tager vi en snak og aftaler et forløb, der giver dig mere viden og større indsigt, samt giver dig konkrete råd til hvordan du kommer igang - og hvordan du fastholder den sunde livsstil.

Jeppe Just

JustCoaching

C.V. For Jeppe Just​

Bachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i ernæring og fysisk aktivitet

Fitness Instruktør og Personlig Træner

Vægttabscoach

DNALife Vejleder ved Nordic Laboratories 2013

StrongFirst Ketllebell Instruktør

Smerteterapeut ved Smertevidenskab.dk

Medforfatter på bogen "Bliv mere Mand"

Ansvarlig for de videnskablige fakta, for udarbejdelse af træningsprogrammer samt litteratursøger på bøgerne "Bliv Mere Mand, Vis Bare Arme og Kvindekuren

Erfaring

SATS. Personlig træner, Fitnessinstruktør og Kostvejleder. 2007

Projekt Velvære. Personlig Træner, Kostvejleder, Coach 2009

Fitness World. Personlig Træner, Fitnessinstruktør og Kostvejleder. 2012

KostKlinikken Immanuel. Diætbehandler/Kostvejleder, Personlig Træner, Underviser og projekt ansvarlig for flere kurser og holdtræninger. Medforfatter til selvhjælpsbøger ift. vægttab. 2010

Køkken Fri Fornuft. Underviser af kokke i storkøkkener hos store firmaer på Sjælland, Fyn og i Jylland. 2012

Frk. Skrump Kostklinik. Kostvejleder, Personligtræner og Foredragsholder. 2012

Nordic Laboratories. DNALife Project Co-Ordinator med opgaver som salg og undervisning i brug af DNA tests i Danmark, Skandinavien og England. (Meget spændende arbejde, men i dag jeg vil ikke anbefale at benytte testene. Pga. anvendelighed, pris og evidens). 2013

JustCoaching. Coach, Personlig Træner og Kostvejleder 2014.

Københavns Kommune/ Nørrebro Sundhedscenter. Holdtræner af KOL-patienter. 2018

Kontakt JustCoaching

Din Personlige Coach

Vesterbrogade 76, 2. sal
1620 København
Danmark

justcoachingdk@gmail.com

61 18 18 64

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Sociale medier

fb-ikon  twitter-ikon  linkedin-ikon

© 2018 by Just Coaching